Maskinstrikkede strømper – advarsel: Vanedannende!

Det er min store lidenskab at strikke strømper. Heldigvis har jeg en familie der meget gerne aftager adskillige par årligt 🙂
Det er altid muligt at have et eller to nøgler strømpegarn med i tasken, og hyggeligt at strikke ribber i hånden, og ens fulde koncentration kan være rettet mod selskabet man er i.
Når man så har tid er det bare at hænge maskerne på maskinen, og i løbet af 10 minutter har man en sok færdig! (Nå ja, den mangler montering)
Jeg har vejet mig frem til, at en sok i voksen størrelse vejer ca 35 gr! Strikker du ofte sokker i ca samme størrelse, så vej dem – så står du ikke lige pludselig og mangler til den ene tå!!!

Strømper

Sokker

SOKKER – MASKINSTRIK.

Størrelse: Skonummer : 26, 28, 30, 32, 34, 36, 38, 40, 42.
Materiale: Ca. 2 nøgler – 100 gram til pinde 2.5 – 3.
Strikkefasthed: 30m/40rk. = 10 cm.
Maskestørrelse: ca 7.

Slå 45,49,53,57,61,65,69,69,73 m. op på maskinen, strik 1 ret 1 vrang 6 cm. 24 rk.
Eller strik ret/vrang kanten i hånden og hæng maskerne på maskinen.

Fortsæt med glatstrikning til arbejdet måler 13,14,15,16,17,18,18,19 cm. 48,52,56, 6O,64,68,68,72,72rk.

Halvdelen af m. sættes i hvileposition, der strikkes hæl således:

Den første nål nærmest slæden sættes i hvil, strik 1 rk, sæt igen den nål nærmest slæden i hvil, strik 1 rk., fortsæt således til der er 8 masker i hvil i begge sider.

Sæt den inderste nål, mod midten, modsat slæden i strikkeposition, strik 1 rk., sæt igen den inderste nål mod midten, modsat slæden i strikkeposition, strik 1 rk., fortsæt således til alle m. er i strikkeposition.

Nu strikkes over alle masker igen. 4O,44,48,52,56,60,64,64,68 rk.

Arbejdet deles igen på midten, denne gang i modsatte side af hælen, og der strikkes tå som hælen til der er 8m. i hver side i hvil.

Strik som hælen til alle m. er i strikkeposition igen.

Strik 6 rk. med en kontrastfarve/hjælpetråd.

MQNTERING:
Sy sokken sammen fra vrangen med maskesting, se monteringsvejledning under Tips og triks – montering. Når man syer sammen på denne måde, vil sammensyningen hverken kunne ses eller mærkes.

Sokken syes sammen i siden.

 

4 kommentarer til Maskinstrikkede strømper – advarsel: Vanedannende!

  1. Gerda Nicolaisen skriver:

    Hej fra Randers.
    Hvor har jeg nydt at læse din hjemmeside, som jeg fandt frem til efter at have beundret dit første projekt med DesignaKnit. Hold da op…
    De senere år har jeg elsket at strikke mønstrede sokker med hånden på een eller helst 2 rundpinde. Førhen var det sokker strikket fladt og syet sammen.
    Så for et par måneder siden købte jeg en brugt Brother 940 som jeg er utrolig glad for. Jeg skal liiiige lære den ordentligt at kende bl.a. med at strikke sokker rundt. Det driller lidt..
    Jeg vil også prøve at programmere et mønster og læser manual så jeg snart ikke ved, hvor gammel jeg er.

    Tak for at dele al din viden med os.
    Jeg har ikke skrevet på min log i lang tid, men hvis du gider kan du se lidt af hvad jeg har puslet med gennem mange år.
    Kærlig hilsen
    Gerda
    Nicolinesblog.blogspot.com
    Hjemmeside: hans-gerda.dk

  2. Lisbeth Jensen skriver:

    I Lone
    Nej hvor er jeg glad for lige at skulle se på dit sjal, hvor er det smukt.
    Tak for opskriften på strømper, så sent som i aftes, spurgte min datter til et par strømper fra maskinen, længe har jeg forsøgt at regne frem til det du har skrevet.

    Mange tak
    Lisbeth

    • Lone Linnert skriver:

      Jeg takker for roserne 🙂
      De maskinstrikkede strømper er ganske enkelt herlige, der bruges ikke meget andet her i huset!!!

      Dejligt at kunne være til inspiration/hjælpe 🙂
      Lone.

  3. Inger Haug skriver:

    Takk! Endelig fant jeg en beskrivelse som det er mulig å forstå. To par ferdig strikket på rekordtid.

    Vennlig hilsen
    Inger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *