For stram/fast aflukningskant

Jeg elsker at strikke strømper på maskine, og jeg har heldigvis mange der elsker at bruge mine hjemmestrikkede strømper!

Ofte strikker jeg ribberne først og hænger dernæst maskerne på maskinen og strikker sokken, men nogle gange passer det tidsmæssigt bedst omvendt! Det medfører desværre ofte en lidt for stram/fast aflukningskant, da ribben jo ofte strikkes på p.2½ eller mindre og selvom jeg lukker af på en større pind.

Nu er det slut med det problem – jeg opstrikker bare en ekstra maske på aflukningspinden, og jeg kan lukke af på samme pind som hele ribben er strikket på.

Jeg strikker “altid” en 2 x 2 rib og den ekstra maske laver jeg imellem de 2 retmasker, og igen mellem de 2 vrangmasker. Det bliver en fyldigere kant som “buler” lidt, men når strømperne er i brug, lægger den sig blidt omkring benet og har en enorm stræk-effekt.

Håber det måske er noget du kan bruge 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *