Tørklæde med “savtakket” kant.

Jeg har brugt garn fra Lithauen (link til deres hjemmeside i “Links”)
ca 150 gr uld til tørklædet og ca 50 gr til kanten.

Tørklædet:
Slå 99 masker op (venstre nål 45, højre nål 44) strik 2 rk. Næste række flyttes – fra maske
nr venstre 43 og derefter hver 4. maske rækken hen – over på nålen til højre (hulrække) lad nålene blive i arbejdsstilling.
*Strik 6 rk, flyt den 3. yderste maske i begge sider til nålen ved siden af – ind mod midten*  fortsæt sådan så langt du ønsker sjalet med et hul i begge sider på hver 6. rk.
Slut med 6 rk, en hulrække som ved start (hver 4. maske), 2 rk, luk af.

Kanten:
Billede 1.
Slå 5 masker op med vikleopslag, sæt vævebørsterne i arbejdsposition på slæden.
Billede 2. Strik 7 rk.
*Slut med slæden i venstre side. Fra vrangsiden af tørklædet stikkes 2 dæknålen igennem første hul i siden og henter de 2 yderste masker til højre.
Billede 3.
Træk forsigtigt dæknålen med de 2 masker på igennem hullet og sæt maskerne tilbage på deres respektive nåle.

Billede 4.
Det kan være en hjælp at trække de 2 nåle helt ud i yderste position når der skal strikkes videre.

Billede 5.
Strik 6 rækker.* Gentag fra * til * hele vejen rundt om tørklædet.

2013-10-16 14.37.39

Rigtig god fornøjelse!

3 kommentarer til Tørklæde med “savtakket” kant.

  1. Kirsten Houmark Pedersen skriver:

    Hej. Synes dit sjal er så flot og så den kant, for ikke at snakke om farverne. Kan det ikke lade sig gøre at strikke i hånden? Har ikke strikke maskine. Kan ikke helt knække den opskrift der er til maskine. Er der hjælp at hente hos dig vil jeg da blive glad. På forhånd tak. Og hvilken dejlig oplevelse at besøge denne side. Hilsen Kirsten.

  2. Kirsten Houmark Pedersen skriver:

    Hov. Jeg er vist kommet forkert, for det var et sjal jeg vil strikke, så det er egentlig kun kanten jeg søger løsning på om den skal strikkes speciel. Kirsten

  3. Webmaster skriver:

    Hej Kirsten.
    Du finder opskriften med detalje billeder på den savtakkede kant enten i højre side øverst på bloggen under “nye indlæg”, eller i menulinjen “Tips og triks” – håndstrik – savtakket kant.
    Husk at der skal strikkes en hulrække langs kanten på det strikkede, som den savtakkede kant kan strikkes sammen med.

    Har du problemer, vender du bare tilbage!
    God fornøjelse 🙂
    Lone.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *