Nu gælder det en UFO, den norske kofte er færdig!

Det er snart længe siden jeg startede denne hjemmeside, og hvis du kommer forbi jævnligt har du sikkert bemærket billederne i “headeren”.. Det yderst til højre med det strikkede… Tjah, det er et sjal jeg gik i gang med for lææænnnngggeee siden! Næsten færdigt.. Altså en UFO 🙁

Jeg er ikke god til at have UFO’er liggende, er strikketøjet for kedeligt downloader jeg en god lydbog til mobilen, og hører så en spændende historie samtidig med jeg får strikket projektet færdigt = ingen UFO’er 🙂 men ingen regler uden undtagelser!
Sjalet har bare ligget – godt og trygt pakket ned. Alle strikker jo sjaler, så det gider jeg ikke! Og nogle gange viser det sig at hastværk ville have været lastværk. Sjalerne folk strikker er super smukke – virkelig – men jeg kan bedst lide at mine projekter ikke ligner andres alt for meget, og hvordan skal man så skille sig ud med et sjal?

En rigtig god veninde strikker “Mary svøb” hun har vist strikket 2 og et sjal “Det halve kongerige” super flotte og i lækkert blødt garn. Derfra kom min inspiration, for jeg er vild med den bølgede kant i hulstrik – så der skal naturligvis en sådan kant på mit sjal 🙂
Kombinationen af det farvede mønsterstrik med den hulstrikkede kant er skøn.
Jeg valgte samme mønster som jeg har nederst på min kjole – herligt mønster og nemt at strikke, og se lige her:

Design: www.knitter.dk

Design: www.knitter.dk

Det bliver rigtig godt, og er hyggestrik, så jeg kan sagtens have andet og mere indviklet i gang samtidig 🙂

Den norske kofte er færdig og den bliver jeg også glad for. Shetlandsulden er herligt garn, og når man kender garnet, hvordan det er at strikke i og hvordan det arter sig i vask/brug, er man allerede på vej imod et godt projekt. Den er blevet sådan:

2015-06-28 19.35.44

Perfekt i størrelsen – man skulle tro den var strikket til mig 😉

Nå solen skinner – det er sommer – så rigtig god dag til dig.
Lone.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *