Nyeste kjole – godt tilfreds.

Denne kjole startede jeg på lige efter nytår. Det var ren tv-strik – lige ud ad landevejen!

Jeg faldt for et billede i en venindes bog: “20 år på pinden” af Ellen Holm, flot model, men den kunne ikke bruges direkte, for der er ting jeg gerne vil fremhæve og andre jeg gerne vil nedtone ved min figur! Sådan har vi det vel alle med vores udseende 😉
Så var det i gang med opskriften!
Jeg har strikket en del modeller oppefra og ned, så maskeantallet tog jeg derfra.
Jeg ville også have lidt vidde i ærmerne, lidt som i de gamle “middelalder-underkjoler” = særken. Halsen strikkede jeg i rouleauer ligesom på den forrige, for det virkede godt.
Og så skulle den have “læg” for at give “lange linjer” og da nederdels-garnet slap op, blev det naturligvis en kontrastfarve og blondestrik for at give “flæse-effekt”.

fra siden

forfra

Den skal absolut nok blive brugt – jeg (en frysekylling) har nemlig opdaget at det er utrolig dejligt varmt at have strikkede kjoler på!

Nå nu er den færdig, næste projekt er allerede under opsejling…
Det bliver en frakke – i “Prinsesse-snit”.

Rigtig god dag til dig og dit håndarbejde 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Nyeste kjole – godt tilfreds.

  1. aljarondo skriver:

    Vanlig enkel kjole, vakker!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *